Generel information – kunde
Din personlige integritet er vigtig for os, og vi ønsker, at du skal føle dig tryg ved, hvordan vi behandler dine personoplysninger. De oplysninger, vi behandler, bruger vi ikke kun for at kunne tilbyde vores forsikringer og opfylde vores forpligtelser over for dig, men også for at tilpasse vores tilbud til dig samt for at udvikle og forbedre vores produkter og service.
Databeskyttelsesforordningen (2016/679), på engelsk kaldet General Data Protection Regulation (GDPR), gælder som lov i alle EU’s medlemslande og har blandt andet til formål at styrke borgernes grundlæggende rettigheder ved at give de personer, hvis personoplysninger behandles – dvs. de registrerede – kontrol over, hvordan deres personoplysninger anvendes.
Databeskyttelsesforordningen giver den enkelte omfattende ret til at bestemme over sine personoplysninger og indeholder blandt andet regler for, hvordan behandling af personoplysninger må finde sted. Den indeholder også regler om f.eks. retten til information og adgang til personoplysninger, regler om berigtigelse af urigtige personoplysninger samt muligheder for i visse tilfælde at begrænse behandlingen af personoplysninger. I Sverige suppleres GDPR af Dataskyddslagen (svensk databeskyttelseslovgivning).
Under GDPR stilles der høje krav til dataansvarlige, dvs. alle virksomheder og organisationer, der behandler personoplysninger, når det gælder information til registrerede. Solid Insurance har udpeget en databeskyttelsesrådgiver, på engelsk kaldet Data Protection Officer (DPO), som har til opgave at overvåge databeskyttelsesspørgsmål og sikre, at databeskyttelsesforordningen overholdes i virksomheden.
Hvis du har spørgsmål vedrørende vores behandling af personoplysninger, er du velkommen til at kontakte vores DPO, Jens Johansson, på: dpo@solidab.se.
Du kan anmode om en spærring mod direkte markedsføring fra Solid Insurance (såkaldt direct marketing opt-out) ved at kontakte vores kundeservice på telefon: 33 32 43 99 eller sende en e-mail til: kunder@solidab.dk.
Du kan også læse mere om databeskyttelsesforordningen på Integritetsskyddsmyndigheten (IMY)s hjemmeside.
Hvis du vil vide mere om dine rettigheder og om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, kan du nedenfor finde fuldstændig information om Solid Insurance personoplysningsbehandling.
Politik for behandling af personoplysninger
Sidst opdateret 2025-11-28
1. SOLID INSURANCE BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER I HENHOLD TIL DATBESKYTTELSESFORORDNINGEN (GDPR)
For behandlingen af dine personoplysninger er Solid Försäkringsaktiebolag (516401-8482) (“Solid Insurance”) dataansvarlig. Det indebærer, at det er vores pligt at sikre, at behandlingen sker på en sikker måde og i overensstemmelse med gældende love og regler.
2. INDSAMLING AF PERSONOPLYSNINGER
I forbindelse med, at du bliver kunde eller viser interesse for at blive kunde hos Solid Insurance, bliver du bedt om at oplyse visse personoplysninger om dig selv, såsom navn, adresse, personnummer, e-mailadresse, telefonnummer, oplysninger om ansættelse, alder, køn, generelle forsikringsoplysninger såsom forsikringsnummer, forsikringsbeløb m.m., samt oplysninger om forsikringstype knyttet til den konkrete forsikring, såsom oplysninger om ejendom eller person afhængigt af, hvilken forsikring der er tegnet, eller hvilken registrering der er foretaget.
Vi kan også have behov for at behandle særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger), såsom helbredsoplysninger, for eksempel for at kunne vurdere retten til forsikringsudbetaling i henhold til en forsikringsaftale, eller oplysninger om strafbare forhold, som ved anmeldelser af mistænkt forsikringssvindel eller ved krav mod skadevolder.
Oplysningerne indhentes normalt direkte fra dig, men kan også modtages fra en af vores samarbejdspartnere, en forsikringsformidler eller fra din arbejdsgiver. Oplysningerne kan også indhentes, suppleres og opdateres fra myndighedsregistre eller andre private og offentlige registre. Vi kan også indhente oplysninger fra eksterne informationstjenester, f.eks. ved opdatering af navn- og adresseoplysninger via registervirksomheder, for eksempel SYNA.
3. FORMÅL MED BEHANDLINGEN AF PERSONOPLYSNINGER
Solid Insurance behandler personoplysningerne til de formål, der er angivet nedenfor i dette afsnit. Behandlingen er nødvendig ud fra nedenstående formål.
Forberedelse og administration af aftaler (indgåelse eller opfyldelse af aftale)
Hovedformålet med Solid Insurance’s behandling af personoplysningerne er at indsamle, kontrollere og registrere personoplysningerne forud for indgåelse af en aftale med dig. Formålet er også at kunne rådgive om forsikringer og tilknyttede tjenester, såsom præmieberegning, statistik og forebyggelse af skader. Oplysningerne behandles også for at dokumentere, administrere og opfylde indgåede aftaler. At du stiller nødvendige personoplysninger til rådighed er en forudsætning for, at Solid Insurance kan indgå aftale med dig og stille en forsikring til rådighed.
Opfyldelse af forpligtelser i henhold til lov, anden forskrift og/eller myndighedsafgørelser (retlig forpligtelse)
I tilknytning til afsnittet ovenfor (Forberedelse og administration af aftaler) sker der også behandling af personoplysninger for, at Solid Insurance kan opfylde sine forpligtelser i henhold til lov, anden forskrift og/eller myndighedsafgørelser. Eksempler på sådan behandling er behandling af personoplysninger for at opfylde krav i forsikringsaftaleloven, bogføringsloven og lovgivning vedrørende risikostyring. Behandling af personoplysninger kan også ske i forbindelse med rapportering til forskellige myndigheder, såsom Skatteverket, Polismyndigheten, Kronofogdemyndigheten og Finansinspektionen.
Markeds- og kundeanalyser, systemudvikling og markedsføring (legitim interesse)
Personoplysninger behandles også som led i markeds- og kundeanalyser samt systemudvikling, som en del af Solid Insurance’s forretningsudvikling med det formål at forbedre Solid Insurance’s produktudbud og tjenester over for kunderne, men også for at forebygge, undersøge og modvirke svindel samt samarbejde med retshåndhævende myndigheder.
Personoplysninger kan også behandles som grundlag for markedsføring. Når behandling sker til markedsføringsformål, kan profilering også forekomme for at målrette tilpassede tilbud til dig (se mere om Profilering i afsnit 7).
Personoplysningerne kan, hvis du ikke har anmodet om reklamespærring (se afsnit 10, Spærring mod direkte markedsføring nedenfor), blive brugt til at målrette direkte reklame og tilbud til dig.
Samtykke til behandling af personoplysninger
Når behandlingsgrundlaget for behandling af personoplysninger er samtykke, kan du eller en anden registreret give samtykke til, at personoplysningerne må behandles til de formål, der er angivet i samtykket. Hvis vi bruger samtykke som behandlingsgrundlag for behandlingen af dine personoplysninger, har du ret til til enhver tid at trække dit samtykke tilbage. Solid Insurance vil herefter ikke længere have ret til at behandle oplysningerne med hjemmel i samtykket. Tilbagetrækning af samtykke påvirker dog ikke lovligheden af behandling, der er foretaget med hjemmel i samtykket inden tilbagetrækningen.
I visse tilfælde kan følsomme personoplysninger behandles uden samtykke. Solid Insurance kan for eksempel behandle følsomme personoplysninger, når det er nødvendigt for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav. Den behandling, der sker, når vi skal vurdere din ret til forsikringsudbetaling i henhold til din forsikringsaftale, er dermed ikke baseret på samtykke, men derimod på opfyldelse af aftale.
4. PERIODER, HVORI PERSONOPLYSNINGERNE OPBEVARES
Solid Insurance opbevarer kun personoplysninger i den periode, det er nødvendigt med hensyn til de aftaler, love og regler, der gælder for forsikringsvirksomhed.
Personoplysningerne vil blive opbevaret, så længe der består et aftaleforhold mellem dig og Solid Insurance, og så længe du har mulighed for at fremsætte krav i henhold til aftalen, dvs. personoplysningerne vil blive lagret i forsikringsaftalens gyldighedsperiode og udbetalingsperiode, i overensstemmelse med lovbestemte forældelsesfrister.
I visse tilfælde findes der lovgivning, som betyder, at Solid Insurance skal opbevare oplysningerne i længere tid, f.eks. for at Solid Insurance kan opfylde gældende bogføringsregler (7+ indeværende år) og forældelse (10 år). Oplysningerne kan også blive opbevaret i henhold til regler om forsikringsdistribution (mindst 11 år).
Hvis du ikke indgår aftale med Solid Insurance, opbevares dine personoplysninger i højst tre måneder.
5. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER VED ANDRE END SOLID INSURANCE
Til de formål, der fremgår ovenfor, kan vi have behov for at videregive personoplysninger om dig til andre, enten i deres egenskab af databehandler for os eller i deres egenskab af dataansvarlig. Behandling af personoplysningerne kan, inden for rammerne af gældende regler om tavshedspligt, ske 1) hos virksomheder, som selskabet samarbejder med, bl.a. for at udføre sine tjenester, eksempelvis skadebehandling, risikovurdering, genforsikring og diverse analyser, 2) hos andre forsikringsselskaber, når disse som følge af forsikring eller lov også har ansvar, eller når det er nødvendigt for vores undersøgelser, 3) hos myndigheder såsom politimyndighed, 4) hos forsikringsformidlere og andre, der har fuldmagt fra dig til at modtage oplysninger om dig og dine forsikringer, 5) hos myndigheder, domstole og forsikringsnævn i tilfælde af tvist eller anden prøvelse, eller når de i øvrigt har hjemmel i lov til at behandle personoplysningerne. Behandlingsgrundlaget fremgår ovenfor under Formål med behandlingen af personoplysninger.
6. AUTOMATISEREDE AFGØRELSER
Solid Insurance anvender i visse tilfælde automatiseret beslutningstagning. Det kan for eksempel forekomme, når du bruger Solid Insurance´s webtjenester til at få præmieoplysning og ved visse typer skadebehandling. Når du bruger vores webtjenester til at tegne forsikring, behandler vi dine oplysninger for automatisk at beregne din pris i forhold til risikoen baseret på vores til enhver tid gældende præmietariffer. Når du bruger vores webtjenester til at anmelde og behandle et forsikringstilfælde, kan vi nogle gange give dig en automatiseret afgørelse om din erstatning. Det kan ske for visse typer forsikringer i tilfælde, hvor din sag er ukompliceret. Erstatningen beregnes da automatisk ud fra forsikringens vilkår. Behandlingsgrundlaget for disse behandlinger er indgåelse eller opfyldelse af aftale.
Hvis du ikke ønsker at bruge vores webtjenester, kan du altid i stedet kontakte Solid Insurance’s kundeservice via e-mail eller telefon for at købe din forsikring gennem en sagsbehandler eller få din skade behandlet.
Hvis du har fået en afgørelse, som udelukkende er baseret på automatiseret beslutningstagning, kan du kontakte Solid Insurance’s kundeservice via e-mail eller telefon og få din sag behandlet manuelt af en sagsbehandler, for eksempel for at give udtryk for dine synspunkter eller bestride afgørelsen, hvis den skulle få retlige virkninger eller på anden lignende måde i betydelig grad påvirke din situation.
7. PROFILERING
Ved profilering forstås automatisk behandling af personoplysninger, der anvendes til at vurdere visse personlige forhold ved en fysisk person. Solid Insurance’s brug af profilering sker især for at personalisere kundeoplevelsen, indhente statistik til analyse eller for at forudsige forventet adfærd. Behandlingsgrundlaget for disse behandlinger er Solid Insurance’s legitime interesse i at behandle personoplysningerne for bl.a. at sikre, at du tilbydes den rette forsikring, at undgå at du får unødvendige oplysninger, samt at identificere, hvilke produkter og tjenester du muligvis er mest interesseret i. Du har ret til at gøre indsigelse mod profilering, der vedrører direkte markedsføring. Dette gør du ved at kontakte Solid Insurance’s kundeservice på telefon 33 32 43 99 eller ved at skrive til kunder@solidab.dk.
8. OVERFØRSEL TIL TREDJELANDE
I visse begrænsede tilfælde kan Solid Insurance “overføre eller dele personoplysninger med forsikringsselskaber, sundhedsudbydere, virksomheder eller myndigheder uden for EU/EØS (såkaldte tredjelande), f.eks. hvis du under en rejse i udlandet anmoder om erstatning i henhold til rejsebeskyttelsen i din rejseforsikring. I sådanne tilfælde træffer Solid Insurance foranstaltninger for at sikre, at dine personoplysninger håndteres sikkert og med et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, der er sammenligneligt med og på samme niveau som den beskyttelse, der tilbydes inden for EU/EØS.
9. DINE RETTIGHEDER
Nedenfor beskriver vi dine rettigheder som kunde hos Solid Insurance eller som af andre grunde er registreret hos os. Rettighederne følger af GDPR.
Indsigt (registerudskrift)
Du har ret til at få information om, hvilke personoplysninger Solid Insurance behandler om dig (indsigt / registerudskrift). En forudsætning for at du får indsigt er, at Solid Insurance kan identificere dig på en sikker måde, så uvedkommende ikke får adgang til dine oplysninger.
Ret til berigtigelse
Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig berigtiget og også til at få personoplysningerne suppleret, hvis de er ufuldstændige.
Dataportabilitet
Du kan også anmode om en elektronisk kopi af oplysningerne, der viser, hvilke personoplysninger du selv har givet Solid Insurance, og som vi behandler elektronisk. Du kan anmode om, at oplysningerne overføres til en anden dataansvarlig, når det er teknisk muligt. Retten til dataportabilitet gælder i de tilfælde, hvor vores behandling er baseret på dit samtykke, eller når behandlingen er nødvendig for, at vi kan opfylde en aftale med dig. En anmodning om dataportabilitet indgives på samme måde som en anmodning om indsigt, og også her er det nødvendigt, at Solid Insurance kan identificere dig på en sikker måde, så uvedkommende ikke får adgang til personoplysningerne.
Ret til begrænsning eller ret til sletning (“retten til at blive glemt”)
Under visse forudsætninger har du ret til at anmode om, at behandlingen af dine personoplysninger begrænses. Du har også i visse tilfælde ret til at anmode om, at vi sletter dine personoplysninger. I de fleste tilfælde er vores behandling dog baseret på en aftale med dig om forsikring, og vi kan derfor ikke slette sådanne oplysninger, som vi har brug for for at opfylde eller dokumentere vores aftale med dig. For Solid Insurance findes der også i visse tilfælde anden lovgivning, som betyder, at Solid Insurance ikke altid straks kan slette dine personoplysninger. Solid Insurance er for eksempel forpligtet til at opbevare visse af dine personoplysninger i en vis periode for at kunne opfylde krav i lovgivning og regler om f.eks. bogføring, forældelse og forsikringsdistribution.
Ret til indsigelse
Du har ret til at gøre indsigelse mod Solid Insurance’s behandling af dine personoplysninger, når behandlingen sker med hjemmel i vores legitime interesse, såsom ved direkte markedsføring.
Hvis du ønsker at gøre en af dine rettigheder gældende ovenfor, eller hvis du har spørgsmål om behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte Solid Insurance via kontaktoplysningerne nedenfor i afsnit 12, Spørgsmål om behandlingen af personoplysninger.
10. SPÆRRING MOD DIREKTE MARKEDSFØRING
Du kan henvende dig til Solid Insurance for at anmode om spærring mod direkte markedsføring (såkaldt reklamespærring). Dette indebærer, at dine personoplysninger ikke vil blive behandlet til markedsføringsformål, og markedsføring vil heller ikke blive sendt til dig. Anmodning om spærring indgives til Solid Insurance’s kundeservice på telefon 33 32 43 99 eller til kunder@solidab.dk.
11. SÆRLIGT OM TELEFONSAMTAL
Solid Insurance kan optage telefonsamtaler, gemme e-mail eller på anden måde dokumentere din interaktion og kommunikation med Solid Insurance. Telefonsamtaler kan også blive medlyttet af andre end den medarbejder, du taler med i telefon.
Optagelse af telefonsamtaler og medlytning sker bl.a. for at opfylde retlige forpligtelser, da loven om forsikringsdistribution stiller krav til medarbejdernes viden og kompetence. Gennem optagelse og medlytning kan Solid Insurance kvalitetssikre medarbejdernes udvikling. Optagelse sker også med henblik på at forbedre kundeoplevelsen og for at dokumentere aftaleindgåelser.
Hvis Solid Insurance optager telefonsamtaler, vil du straks i forbindelse med optagelsen blive informeret om optagelsen og dens formål.
Telefonsamtaler, der optages i forbindelse med kontakt med kundeservice, opbevares i tre måneder.
12. SPØRGSMÅL OM BEHANDLINGEN AF PERSONOPLYSNINGER
Ved spørgsmål om behandlingen af personoplysninger bedes du kontakte Solid Insurance på følgende måde:
Databeskyttelsesrådgiver (DPO), Solid Insurance
Telefon: + 46 42 623 60 00
E-mail: dpo@solidab.se
Adresse: Solid Insurance
Box 22068
SE-250 22 Helsingborg
Du kan også henvende dig til Integritetsskyddsmyndigheten (IMY) med en klage.
Integritetsskyddsmyndigheten
Box 8114
104 20 Stockholm
For mere information om, hvordan Solid Insurance behandler personoplysninger, se Solid Insurance hjemmeside www.solidinsurance.dk